Hvem skal være ”Årets frivillig 2019”?

23-09-2019 11:12 |  DPF - CMS |  Pernille Toft

Hvem skal være ”Årets frivillig 2019”?

Nominer en frivillig, der fortjener titlen, fordi han/hun gør en ekstra indsats.
Alle slags frivillige indsatser kan indstilles – lige fra den frivillige, der altid lægger bil til, når klubben skal til turnering, den frivillige som sørger for, at banerne står klar til jeres næste kamp eller den frivillige, der altid står på spring, når det hele brænder på. 

Det er ikke hvilke(n) opgaver personen varetager, der er afgørende, men den forskel som personen gør for klubben.


Dansk Petanque Forbund ønsker igennem kåring af ”Årets frivillig” at sætte fokus på det værdifulde arbejde de frivillige ude i klubberne bidrager med – både I deres bidrag til den lokale klub og Petanquesporten som helhed. 

Dansk Petanque Forbund kårer derfor for femte gang ”Årets frivillig” på repræsentantskabsmødet hos Kliken den 9. november 2019.


Jeres indstillinger af frivillige skal sendes til DPF Sekretariatet på dpf@petanque.dk senest den 20. oktober. Udvælgelsen foretages af DPF’s bestyrelse. 

Sammen med indstillingen ønsker vi jeres begrundelse for, hvorfor netop jeres frivillig fortjener kåringen som ”Årets frivillig 2019”.

Venlig hilsen
Dansk Petanque Forbund
Bestyrelsen



 







 


Cookies
Delete item?